RSS Feed

april, 2009

  1. Kan kultur være en redning i finanskrisen

    april 18, 2009 by Morten Mosgaard

    Det håber det britiske parlament i hvert fald med den netop vedtaget plan, der skal stille små beløb til rådighed til folk med kreative idéer til genbrug af forladte butikker i Storbritanien.

    Jeg syntes det lyder som en rigtig god idé, det kræver ikke altid særlig meget at motivere en ildsjæl. Der findes kreative og yderst entussiastiske mennesker som vil bruge al deres energi på deres små projekter hvis bare de får en lille håndrækning og et klap på skulderen, modsat så mange andre!

    Læs nyheden her: Kunstnere skal forhindre spøgelsesbyer


  2. Netværk og New York

    april 13, 2009 by Morten Mosgaard

    Det er efterhånden noget tid siden jeg først mødte den danske jazzpianist Søren Møller som til dagligt er bosat i New York. Søren Møller er en af de mennesker jeg kender der blogger på Politikens hjemmeside, og det gør han ret godt, så godt at jeg vil dedikere denne blog post til at nævne ham.

    Det er mit indtryk af Søren Møller virkelig har formået at få sig etableret i New York, og at dømme fra hans sidste blog post vil det betyde at man spiller så meget man kan rundt i verden. Hvor New York er den base hvor man kan bruge de lavt betalte café gigs til at få udviklet et koncept og opbygget et publikum, er verden det sted man distribuerer til. Man må jo unægteligt sige at USA er en helt anden størrelse når det kommer kulturstøtte, hvilket jo klart spiller ind på den måde man må klare sig som musiker.

    Der er ingen grund til at jeg roder rundt i hvad Søren bedst selv kan fortælle. Så her er lige en omgang links:

    Seneste blog-post – Hvis man timer sit tilløb rigtigt, er New York musikernes største springbræt til verden.

    Bloggen – Brooklyn i Stereo

    Og hjemmesiden – www.sorenmoller.com


  3. Når spændene mennesker taler

    april 6, 2009 by Morten Mosgaard

    Det hele startede med at jeg fik anbefalet en side af min buddy Brian Frandsen. Der er tale om hjemmeside Ted.com eller Ted: Ideas worth spreading. På siden står der:

    “Every week on TED.com, we post 5 fresh TEDTalks, from TED Conferences and partner events. Talks come from recent conferences and from our amazing archive of talks from TEDs going back to 1984.”

    Disse TEDTalks er video-klip med mennesker som har “Ideas worth spreading”, hvor de formidler deres idéer til events og konferencer. Det første videoklip jeg blev anbefalet var med en mand ved navn Jonathan Harris. Jonathan Harris har mange idéer, og på hans hjemmeside www.number27.org står følgene:

    “Combining elements of computer science, anthropology, visual art and storytelling, Jonathan Harris (b. 1979) designs systems to explore and explain the human world.”

    Nogle mennesker er virkeligt gode til at koge det de laver ned, på meget få ord – ovenstående sætning er et godt eksempel! Til de projekter jeg vil henvise til, har Jonathan Harris konkret udviklet systemer der lagre store mængder information på hjemmesider og gøre dem tilgængelige på en anderledes, praktisk og inspirerende facon.

    Wefeelfine.org

    Wefeelfine er et hjemmesidesystem der samler informationer fra al-verdens blogs, og finder sætninger hvor der indgår ordene “I feel” eller “I am feeling”. Informationerne bliver lagret i en kæmpe database, og disse data er tilgængelige igennem siden wefeelfine.org. Med andre ord, er wefeelfine en kæmpe database over en lang række menneskers følelser. Hjemmesiden er opbygget på en måde hvor alle disse følelser fiser rundt på skærmen som enten små cirkler eller små firkanter alt efter om det er med billede eller ej. Disse felter kan sorteres hvis man f.eks. mest interessere sig for “kvinder i alderen 30-39 der er glade i regnvej” (hvilket er et ret dårligt eksempel, da den ikke finder nogle posts med lige præcis denne combo). Men pas på tiden ikke løber fra dig!

    Thewhalehunt.org

    Denne hjemmeside er produktet efter et projekt hvor Jonathan Harris har været på hvalfangst, og taget minimum et billede hvert 5. minut. Dette resulterede i en billedsamling på 3214 billeder, som er blevet sat op i et specielt system – for at gøre det muligt at se alle billeder uden at skulle vente på det. Du kan se resultatet på www.thewhalehunt.org.

    Se Jonathan Harris fortælle om projektet i dette video-klip tilgængelige på TED.com.

    Du kan læse meget mere information om Jonathan Harris og mange flere projekter på www.number27.org. Derefter kan du jo surfe en tur rundt på TED.com og finde flere interessante mennesker der taler, som kan lede dig hen til endnu mere utrolig interessant information!