RSS Feed

marts, 2009

  1. Jeg holder meget af P2!

    marts 14, 2009 by Morten Mosgaard

    Jeg sad forholdsvist længe og tænkede over denne overskrift, den plejer at komme af sig selv (ikke dermed sagt det af en af mine spidskompetencer) men idag er det anderledes. Det er sjældent jeg læser en kulturnyhed hvor jeg tænker, det kan fa…. ikke passe! Den nyhed kom så i går.

    SF og S går i brechen for P2

    DR-formand: Udenlandsk pop kan ikke erstatte P2

    Før jeg blev bilejer, tænkte jeg ikke så meget over den manglende bredde i radioen. Der koncentrerede jeg mig mest om at høre DR JAZZ (DAB kanal), hvilket jeg stadig ofte gør – og jeg nyder det. Men da jeg så blev bilejer, og tænke at man da så endelig får mulighed for at høre noget radio – blev jeg så umådelig skuffet! Stortset alle kanaler var musik af kommerciel karakter, og det var ikke til at holde ud. Det var lige meget hvilken kanal man endte på, så var der musik der på én eller anden måde kontinuerligt skuffede mig over udbudet af musik i radioen! Det endte med at der på en køretur var 2 muligheder: P1 og P2 (P3 skuffer mig også). P1 var desværre ofte udelukket, fordi udsendelserne ikke altid interesserede mig og fordi jeg havde den store lyst til seriøse tale-programmer når jeg kører.

    Den kvikke læser vil ud af det forrige afsnit kunne læse at jeg lytter til P2 når jeg kører. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre hvis jeg ikke havde den mulighed.

    Nu er det så kommet frem, at det måske kommer på tale at DR2 ikke skal have muligheden for at fortsætte når den nuværende sendetilladelse udløber 30. marts (dog sendemulighed til 30. juni) – der skal gøres mere plads til de kommercielle kanaler som efter sigende har “truet” med at trække sig ud af landet. Skulle man stille de to ting op ved siden af hinanden, altså enten P2 eller endnu kommerciel kanal – så er jeg slet ikke i tvivl om hvilket udbud der ifølge puplic service idéen bør være plads til! Den snævre musik har det i forvejen svært ved DR hvor der er blevet skåret i de forskellige afdelinger, og ryger P2 – jamen hvad er der så egentlig tilbage med mindre man begynder at finde alle informationer på internettet (hvilket er lidt svært når man f.eks. kører bil) – og dertil skal det siges at der ikke er blevet invisteret mere på den front, og at det slet ikke kan ses som en erstatning.

    Som afslutning vil jeg blot give DR-formanden ret: Udenlandsk pop kan ikke erstatte P2 – BASTA!


  2. Fællesskabernes tid?

    marts 11, 2009 by Morten Mosgaard

    Jeg har tidligere i dag anbefalt et videoklip med en gruppe kunstnere der “befriede” Jacob Buchanan fra tvangsaktivering. Dagens 2. runde nyheder bød på flere nyheder der stammer fra kunstner organisationer, eller sammenslutninger. Det kunne godt føles som om at den kamp kunstnerne er igang med hvad angår aktivering, hvad angår forhold og så videre – får folkene til at åbne øjnene op for de muligheder fællesskabet giver, de gode gamle fagforeningsværdier!

    Her er de 3 artikler, jeg syntes fortjener at blive fremhævet i fællesskab:

    Danske kunstnere udstiller gratis – En undersøgelse fra Billedkunstnernes Forbund, der viser at to ud af tre kunstnere ikke honoreres for udstillinger (dette var jo oplagt at kommentere på, og drage en række paraleller til musikkens verden, tag det som en opfordring!)

    Superstjerner grundlægger lobbygruppe – Superstjernerne vil stå sammen og varetage deres interesser fælles

    Tegneserien får officielt råd i Danmark – Den siger vidst sig selv


  3. Kunstnere i kamp for frihed!

    marts 11, 2009 by Morten Mosgaard

    Man surfer vel rundt på facebook engang imellem? Det gjorde jeg i hvert fald, og på min forside var opslået en video af DMF Århus: “Operation Befri Buchanan”. Om videoen står der:

    “Befrielsesaktion for at sætte Jakob Buchanan fri fra den tvangsaktivering, som alle danske kunstnere bliver udsat for.”

    Den kan varmt anbefales og kan ses her: Operation Befri Buchanan


  4. Dengang man så avangarde på TV

    marts 11, 2009 by Morten Mosgaard

    I dagens politiken kan man læse om en ny bog ved navn: Historien om Vor Tids Musik. Forfatter Mogens Andersen, som var radio-vært på udsendelserne “Vor tids musik” i 60′erne, nåede ikke selv at færdiggøre arbejdet med bogen – hvilket Agneta Mei Hytten og Finn Gravesen nu har gjort. Du kan læse mere om Mogens Andersen og projektet her. Bogen handler om avangarde tiden i 60′erne og 70′erne, hvor den statsstøttede avangarde fik plads på landets eneste tv-kanal. Artiklens forfatter Thomas Michelsen skriver:

    “Læsere, der er ældre end denne godt 40-årige anmelder, vil kunne huske de glade provodage i 1960’erne og 1970’erne, hvor kunsten følte et ansvar for at ruske op i normaliteten – og hvor Danmarks Radio følte et ansvar for at bringe seerne og lytterne i kontakt med selv den vanskeligst tilgængelige kunst.

    Ofte med voldsomme protester til følge.”

    Det lyder som paradis, hvor kanten fik plads, og hvor kunsten dyrkede at udnytte pladsen. I min opvækst har oplevelserne af provo-kunst været noget nær minimal, og det der har været har man ikke haft mulighed for at forholde sig til. Mine oplevelser med denne slags kunst har ikke været synderligt stor endnu, og da de begyndte at komme i mit liv var det i form af meget små doser. Når jeg sidder bag trommesættet i Trio Trio Trio og spiller impro, bryder jeg utrolig mange grænser både for mig selv og ikke mindst for så mange andre. Men det at bryde disse grænser er nærmest blevet et mål i sig selv.

    Når jeg så finder disse historier fra dengang man virkeligt gik til den, og DR følte det som en pligt at formidle det til den danske befolkning, begynder jeg at føle mig bare en anelse mere mainstream – end hvis det havde gået min næse forbi. Men jeg er glad for at opdage det, og jeg skal helt sikkert have læst denne bog, for når man selv er typen der ynder at bryde folks grænser – ja så ynder man også at få brudt sine egne grænser.

    Politiken: Historien om dengang man savede flygler over

    Berlingske: Jo færre ørehængere, desto flere øretæver

    Jeg vil lige tilføje at DR har lavet en radioudsendelse kaldet Musikkens Danmark. Udsendelsen er tilgængelig som podcast (længe leve!) og indeholder 10 afsnit om Musikkens historie i Danmark – et for hvert årti i det 20 århundrede. I afsnit 5 omhandlende efterkrigstiden, er der et interview (27:11 min. inde) med Vagn Holmboe (går jeg ud fra) hvor der bliver spurgt om “Hvorfor skal der være så mange disonanser” og “Hvorfor skal denne musik være så grim”.

    Når man sidder og læser disse tider, kan man ikke undgå at være en anelse skuffet over at man idag ikke tager kampen op. Hvorfor er der ikke større fokus på den moderne kunst, hvorfor bliver den ikke forklaret og formidlet så den bedre befolkning får et forhold til alt det kunst der bliver skabt rundt omkring. Hvis det bliver gemt væk, eller holdt for de få – vil det fulde potentielle publikum jo aldrig finde frem til den sprudlende verden.


  5. Ny udgivelse med gammel elektronisk musik

    marts 10, 2009 by Morten Mosgaard

    Når man selv er blog “forfatter” eller hvad den slags hedder, er det jo naturligt at interessere sig for andres blogs. Selvom der er masser af spændene interessant læsning på nettet, er der nogen information der fås bedst og mest interessant igennem blogs. Det er blandt anden en af grundende til at jeg abbonere på Magnus Kaslovs blog om kunst, lyd og alt det andet.

    Rent historisk kan jeg slet ikke overskue at kaste mig i lag med den elektroniske musik, det er spændene og en masse rigtig fedt musik, men det historiske overblik får jeg nok aldrig. Derfor er det altid spændene at se andre diskutere eller kommentere på den slags, da der nogle gange kan være nogle spændene forklaringer på det der tidligere er skrevet. Magnus Kaslov har netop skrevet om en ny plade der er udsendt af det danske pladeselskabet LJUD – pladen hedder “PIONEERS – The Beginning of Danish Electronic Music” og er en opsamling med noget af det første danske elektronisk musik der er udgivet.

    Jeg skal ikke kaste mig ind i at forklare noget som helst om dette, det vil jeg overlade til dem der ved noget om det. Til gengæld, vil jeg gerne bruge tiden på at gøre opmærksom på hvem det er:

    Læs Magnus Kaslovs blog om pladen her

    Læs Jonas Olesens anmeldelse af pladen i Geiger her

    God fornøjelse!