RSS Feed

februar, 2009

  1. Spillesteder, Børnebogspris og lukningstruet teater

    februar 23, 2009 by Morten Mosgaard

    Det var ca. hvad de mest fremtrædende nyheder i formiddagens nyhedslæsning stod på, i hvert fald for mit vedkommende. Grunden til at jeg nævner disse tre ting er at jeg tidligere har omtalt dem her på bloggen, og derfor føler at jeg lige bør følge op på det.

    1. Den første sag er som jeg før har nævnt at kulturminister Carina Christensen har sagt nej til en kulturnødpulje til de kriseramte spillesteder. Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen udtaler:

    “…kulturudbuddet forværres for den enkelte dansker, hvis krisen skal betyde massive lukninger. Det skal være muligt at høre rytmisk musik på et højt niveau, uanset hvor i landet man bor og uanset hvilken indtægt og social status, man måtte have. Det er med andre ord alvorligt for dansk kulturliv, hvis mange spillesteder bukker under.”

    Du kan læse hele Mogens Jensens kommentar på hans blog. Debatten er ikke slut endnu.

    2. Den anden sag var de to børnebogspriser som jeg tidligere omtalt ikke var blevet uddelt fra kulturministeriet pga. en række problemer. De er nu på banen igen, du kan læse mere om sagen og udviklingen i denne artikel.

    3. Sidste sag jeg vil nævne her er lidt af en solstråle historie i mine øjne. Jeg har før omtalt det kriseramte Gladsaxe Ny Teater, som er afhængig af at deres nuværende forestilling bliver en succes. Forestillingen er nu igang, og endnu engang kan jeg bare være træt af jeg ikke bor en smule tættere på der hvor det virker til at næsten alting sker, København. Jeg vil ikke sige så meget om forestillingen og sagen, men bare opfordre til at man læser denne artikel.

    God fornøjelse!


  2. “Der er ikke så meget diller-daller”…

    februar 22, 2009 by Morten Mosgaard

    …fik jeg udtalt i aften på msn, jeg har siddet og skrevet med fætter Lars som altid har et godt tip i ærmet til hvad musik jeg lige skal checke ud. Det startede egentligt med at jeg havde set en udsendelse hvor jeg havde opdaget “Fleet Foxes” (hvorfor er der ingen der har fortalt mig om dem?), og så skulle jeg lige have en masse navne i samme stil. Jeg vidste slet ikke at der fandtes så meget så fedt musik der kunne være gået forbi min næse i den grad?

    Nå, det endte så med at fætter Lars blev ved med at sende links til klips jeg skulle se på Youtube, længe leve gratis! Men det her var ikke hvilke som helst klip. Det var allesammen klip fra et Fransk blog projekt der hedder La Blogotheque. Konceptet går, hvis jeg har forstået det rigtigt, ud på at når orkestre der falder inden for rammen kommer til byen – optager man et Take Away Show, hvor orkestret / kunstneren går ud et eller andet sted i Paris og spiller. Og hold kæft hvor er det fedt.

    Her kan du se en film med førnævnte Fleet Foxes: Fleet Foxes – Take Away Show

    Her er La Blogotheque’s Website

    Her er La Blogotheque’s Youtube

    Her kan du se noget om det på Wikipedia

    Nu er det så på tide jeg knytter nogle kloge ord til dette fænomen. Da jeg så udsendelsen om Seattle og Fleet Foxes, udtalte forsangeren derfra at man i Nirvana tiden gjorde oprør mod forældrene, og den nye generation gjorde oprør med det at gøre oprør mod forældrene. Man gik tilbage til egne rødder og fandt inspirationen. Jeg kan genkende det i mig selv, og det er blevet mere og mere karakteristisk de sidste par. Nu har jeg så hørt en masse orkestrer som spiller denne neo musik, som nok mest bare kan betegnes som godt musik der er en smule “folk-ish” – i mine ører. Der er en ærlighed over den lyd de spiller med, som man desværre ikke så ofte hører i musik længere. I hvert fald ikke i den verden jeg er en del af. Det er her de føromtalte Take Away Shows bliver helt unikke. Der er ingen monitor, det er rå, on the spot – one mic (formentlig) recording. Det er orkestrene der spiller med deres åbne ærlige lyd, og det lyder (for det meste) rigtig fedt – nu skal jeg jo ikke generalisere, men det har været min oplevelse hid til. Hvis man ser ovenstående klip med Fleet Foxes, kan man ikke andet end at trippe over den lyd de får skabt hen mod slutningen af videoen. Jeg har lyst til at skrive, spille og rejse rundt af den simple grund at jeg elsker musik. 

    Jeg er ved at bestille en masse plader i skrivende stund som ligger inden for den omtalte lyd, jeg køber: Band of Horses, Fleet Foxes, Animal Collective, Yeasayer og Bon Iver ind til videre. Lige nu sidder jeg og lytter til Grizzly Bear - de skal nok også med i kurven (og så gemmer der sig en enkelt Nick Drake klassiker).

    God fornøjelse!

    PS. Lige en liste over genre betegnelser der kan bruges på nogle af disse orkestre (kilde: Wikipedia.org)

    Indie folk, Baroque pop (min personlige favorit), Acid folk, Neo-psychedelia, Experimental rock, Indie rock, Lo-fi, Alt-country, Psychedelic pop, Experimental, Noise pop, Freak folk,


  3. Hvorfor skal et foto være skarpt?

    februar 21, 2009 by Morten Mosgaard

    Tjaa, det har jeg egentlig aldrig tænkt over. Jeg har en hel bunke nyheder der ligger og venter på at blive læst, fordi jeg har bedømt dem til at være interessante. Nogle er mere interessante end andre, og denne nyhed jeg vil referer til i denne blog er yderst interessant. Du kan læse artiklen her:

    Fotokunstnere fortolker lyset i Skagen

    I artiklen udtaler Peter Brandes, i forhold til at billederne for en fotohandler er for uskarpe til at blive fremkaldt:

    »Men det er da en mærkelig opfattelse af fotografi. For virkeligheden er ikke altid lige skarp. Jeg har aldrig forstået det med, at billeder skal være skarpe«

    Jeg har brugt jeg ved ikke hvor meget tid, på at forklare mennesker at ikke alt musik skal lyde som den musik de har hørt før. Jeg har aldrig før forholdt mig til et uklart billede, tror jeg, kun de billeder jeg havde taget med mit digital kamera og som jeg ærgede mig over ikke var skarpe. Nu har jeg ikke decideret kastet mig ud i fotokunst endnu, men der kan da være noget om snakken. Jeg tror bare aldrig jeg har overvejet muligheden at bruge fotografiet på den måde.

    Det eneste jeg så mangler i artiklen er et hårdt slående argument for hvorfor billeder ikke behøver at være skarpe. “For virkeligheden er ikke altid lige tight“, tror jeg ikke ville forklare 500 gymnasie-elever hvorfor de skal høre mig spille improvisationstrommer.

    Nu vil jeg til Skagen og se på billeder (snart i hvert fald).


  4. Dårlig kultur-krise-kommunikation

    februar 21, 2009 by Morten Mosgaard

    Bedst som jeg havde besluttet mig at skrive lidt mere om krisen og spillestederne, ja så kom der nyt i sagen. Spillestederne anført af spillesteder.dk ønskede en hjælpepakke på 10 mill. – men det kan der ikke bliver tale om udtaler Carina Christensen. Hun mener at der i forvejen bliver givet mange penge til spillestederne, det mener spillestederne ikke. God start.

    Carina kom heldigvis ikke til at stå alene, for venstres kulturordfører Troels Christensen har også valgt at ytrer sig i sagen. Han mener spillestedernes problemer skyldes dårlig ledelse. Troels udtaler:

    - Jeg tror ikke, det kun er støtte, det her handler om. Det handler om, hvordan spillestederne bliver drevet. Det handler om, hvorvidt der er kundegrundlag til det. Det handler om, hvor mange spillesteder, der skal være. Er der noget i omverdenen, der ændrer vilkårene for spillestederne? Det er jo alle de ting, der er afgørende for, om noget lykkes.

    Det er dejligt med sådan et på regeringens kulturpolitik. Alt er en forretning, og kan den ikke kører rundt, skal den lukke – kultur eller ej.

    Selvfølgelig handler det om hvordan spillestederne bliver drevet, og det handler også om hvorvidt der er kundegrundlag til det- men det handler på alle måder også om man har økonomi og mulighed for at udvikle det kundegrundlag det kræver at drive et spillested. Hvis man ikke har penge nok til at gøre andet end lige det man skal for at overholde aftalerne, ja så kan det være svært at finde penge til at få folk til at komme, for de kommer ikke af sig selv! Skal jeg lægge to og to sammen i den her sag, mener Troels at enten skal de lukke, spille musik mængden gider høre og betale for (i krise tider) eller spare og så investere for at udvide deres kundegrundlag. Jeg vil umiddelbart betragte dette som opskriften på hvordan man driver et spillested i krisetider.

    Nu nævner Troels (læg mærke til jeg er på fornavn med alle) jo at “Han tror ikke kun det er støtte”, på den måde kan man jo godt tolke hans udmelding som at det også spiller ind – og det er da dejligt. Jeg læste en artikel om krise kommunikation, om hvordan man ville kommunikere i krise tider at folk skulle løbe hurtigere for de samme penge – det er jo egentligt den form for kommunikation Carina og Troels har kastet sig ud i. Det kan godt lade sig gøre, hvis man kan se det over en overskuelig periode – men det kan være umuligt at finde motivationen hvis man ikke kan se enden på det – og da man ikke kan sige nogle spillesteder kommer ud af decideret “gode tider” vil jeg som autodidakt kommunikations-fyr betragte denne situation, eller mulighed, om man vil, som løsning for stort set umulig!

    Læs artiklerne her:

    Kulturministeren afviser spillestedernes appel

    V-ordfører: Spillesteders problemer skyldes dårlig ledelse


  5. Lidt mere om krisen og kulturen

    februar 18, 2009 by Morten Mosgaard

    Jeg vil lige prøve at lave en offentlig brainstorm på krisen og kulturen. Vi har jo i stigende grad under den siddende regering oplevet, en opfordring til at man i større grad finder privat finansiering af kulturen. Jeg har også tidligere i denne blog nævnt, hvor svært det er blevet at finde disse private finansieringer. Der har på det seneste været tale om en redningspakke til de spillesteder som pga. den nedgang der har været, både hvad angår indtægter fra koncerter men også fra manglende sponsorer, er på kanten til at måtte lukke ned. Det er jo altid trist når en kulturinstitution kommer i den situation, og havde det været alle andre tider kunne man gå ind at snakke om, at det måske var på tide at spillestederne gjorde en drastisk indsats for at finde privat finansiering der kunne dække den del af driften der ikke bliver dækket offentligt. Jeg tror på der er muligheder derude, og jeg tror på at hvis man virkelig gør det godt og servere tingene til investorerne på den rigtige måde – er der penge at hente. Men jeg tror simpelthen ikke det kan bruges som argument i disse tider.

    Jeg læste idag en artikel hvor en talsmand fra spillesteder.dk udtaler sig om krisen der er ved at lukke spillesteder rundt omkring i landet. Lige meget om spillestederne bliver drevet optimalt eller ej, er det en skam hvis de spillesteder der repræsentere en del af den danske kultur må gå hen og lukke, bestemt spillesteder med en klar genremæssig profil. Desværre er der nogle der vil holde på at hvis tilbudende ikke selv kan løbe rundt, skal de ikke være der. Jeg er uenig, vi må gå ind og hjælpe med at køre kulturen videre selvom det er krise tider. Det kan godt være spillestederne ikke er godt nok besøgt, eller at dem der besøger dem ikke bruger nok penge – men der findes en kæmpe skare af danskere som er potentielle kunder, de ved det bare ikke. Skulle det ske at de opdager det, ville det være en katastrofe hvis de ikke kunne opsøge den kultur de havde fået trang til. Måske skulle krisenpakken indeholde midler til en spillestedskampagne der kunne få flere publikummer ud på spillestederne. I så fald skal der ligges vægt på alle de ukendte orkestre med høj kvalitet. De er billigere end de store navne, og der er i mine øjne ofte meget mere at komme efter. Hvis man skal kæmpe for at få jobs, har man meget mere at bevise når man endeligt spiller.

    Du kan læse artiklen her: Spillesteder ramt af finanskrise