RSS Feed

januar, 2009

  1. Dagens markedsføring af musikken

    januar 15, 2009 by Morten Mosgaard

    Musikbranchen har haltet langt efter de seneste år, og det har taget lang tid inden de har forstået at gratis er det nye black! I dag er der utrolig mange tilbud på nettet, alt sammen lagt ud for at folk skal have større interesse i den musik der er udgivet, og de kunstnere der kommer på turné. TDC’s Play var et stort skridt i den rigtig retning, hvis man spørger mig, ligesom Youtube’s aftaler med pladeselskaberne om at video med deres kunstnere måtte ligges ud på video-portalen

    Jeg fandt en masse gode eksempler i min daglige online avislæsning idag, som jeg lige vil fremhæve. Oasis har i anledningen af deres nye plade lige udgivet en video på deres myspace, i videoen bliver nogle af de nye endnu ikke udgivet Oasis numre, fortolket af gademusikanter i New Your – se det her. Et andet eksempel er Bruce Springsteen, der er udgiver to gratis numre til konsol-spillet Guitar Hero for at promovere hans kommende album – se artikel her. Sidste eksempel idag, er Motowns “Mocast” – en podcast man kan abonnere på som fortæller historien om Motown igennem interviews med en række af kunstnerne tilknyttet Hitsville – abonner her.

    Der er masser af eksempler på disse nye måder at markedsføre på, og jeg tager det som et tegn på at de store majorlabels nu endelig har indset det er vejen frem.

    Dagens nok bedste eksempel på at få ny kunst ud til befolkningen kan læses her om tjenerne der går baglæns.


  2. Splittet af Motown

    januar 15, 2009 by Morten Mosgaard

    Jeg er stor Motown fan, musikken går lige ind hver gang den sættes på. Energien, glæden og musikaliteten i musikken er ikke til at stå for. Motown fylder i denne uge 50, og i den anledning er der udgivet en 3 dobbelt jubilæums album med 50 Motown hits, du kan læse mere i politiken eller på Classic Motown siden (som også tilbyder gratis podcasts).

    En årgang gik mine tanker meget på den måde man producerede musik, hvorfor man gør det og hvem det er tiltænkt. Da jeg så havde konkluderede at jeg mest var til kærligheden til musikken, ubetinget af økonomien, gik det dårligt i spænd med Motown. Der blev lagt en hård linie på Motown, hvor der skulle produceres hits på en samlebåndslignende facon. Var nummeret ikke godt nok, og ikke havde det hit potentiale et nummer fra Motown krævede, var det om igen. På trods af det, er der stadig kommet utroligt mange store hits ud af Motown, og trods de stramme regler fra Berry Gordons side til sangskrivere, musikere og kunstnere, er der utrolig meget kvalitet og talent i musikken. Alt i alt var min opdagelse af historien bag Motown, en af de opdagelser der gjorde at jeg måtte ændre på mine principper. Jeg er stadig ikke vild med modellen, selvom den forretningsmæssigt selvfølgelig er meget logisk.

    Siden er det gået op for mig, at man ikke kommer langt med den musik man brænder for, hvis man ikke lærer at omsætte det til cool cash. Det er hårdt arbejde, men en nødvendighed hvis man selv vil bestemme. Man må kæmpe for at få lov! Så er der jo selvfølgelig alle dem der ikke bestemmer selv, og er genstand for andres markedsføringsstrategier i musikbranchen, man kan vel kun have ondt af dem.


  3. Hvem kan overskue kultur?

    januar 14, 2009 by Morten Mosgaard

    Jo mere man læser om kulturen i Danmark, jo flere ukendte veje dukker der op. Det kan godt være jeg har en tendens til at lytte meget efter når der bliver talt om kultur, og prøve at finde hoved og hale i alt det jeg hører, men der er godt nok sket meget i tidens løb som man ikke lige læser sig til i folkeskolen, gymnasiet, mgk eller konservatoriet for den sags skyld.

    Der er mange kulturpersonligheder jeg ikke kender til, og der er meget dansk kulturhistorie som aldrig har strejfet mit øre. Egentligt ville jeg ønske at man i skolen havde haft om kulturens udvikling i Danmark, bare de sidste 100 år, for der er sket utrolig meget.

    (Nu kaster jeg mig ud på dybt vand) Lad os tage historien om DR som eksempel, hvem kender noget til dengang det hed Statsradiofonien og symfoniorkestret blev oprettet for at give danskerne muligheden for at opleve musik af høj klasse med symfoniorkester og italienske operasangere. Dengang var rytmisk musik ikke synderligt velanset, den åbenlyse begejstring for jazz musikken lå hos de kulturradikale og Bernhard Christensens jazz-pædagogik. Det var dengang man startede musikskoler fordi niveauet blandt danskerne var for lavt til at kunne spille den nye rytmiske musik.

    I dag læste jeg en artikel om DR’s nye koncertsal. Jeg skal ikke kaste mig ud at diskuttere om det er en god eller dårlig investering, og om det rytmiske musik fortjener mere opmærksomhed i forhold til investeringen i den klassiske. Men jeg nød i fuldedrag denne artikel som kastede sig ud i at finde nogle svar. God fornøjelse.

    Den klassiske katedral er skudt op på Amager


  4. Finanskrisen og kulturen

    januar 12, 2009 by Morten Mosgaard

    Det kan være svært at overskue hvilke konsekvenser finanskrisen vil få for kulturen, men en ting er sikkert. Hvis virksomheder bliver nød til at skære ned, bliver det formentlig på deres sponsor budget som kunne være interessante for kulturen. Ser man på regeringens politik, lægger man mere og mere op til en finansieren fra ehvervslivets, men føler disse sig truet på økonomien tror jeg næppe man kan forvente de skære ned internt før de skære i støtten ud af huset.

    Jeg har allerede oplevet tendenserne, og hørt om dem fra mange. Endnu et godt eksempel er Gladsaxe Ny Teaters nedtur, min inspiration lå i denne artikel, god fornøjelse: http://www.berlingske.dk/article/20090111/kultur/701110095/


  5. “Morten brænder for den snævre jazz”

    januar 12, 2009 by Morten Mosgaard

    Jeg ligger ikke skjul på at jeg brænder for musik langt størstedelen af danskerne aldrig kunne finde på at røre, og at jeg brænder for at formidle lige netop denne musik til den omtalte målgruppe. Jeg har gjort en dyd ud af at spille improvisationsmusik for folk, der ellers aldrig ville møde det – dog men en kort forklaring på hvordan man kan lytte til det.

    En onsdag i november, lige inden jeg smuttede med VoxNorth til Norge blev jeg interviewet til en artikel der skulle bringes i “Uddannelsesavisen” som bliver udgivet i anledningen af “Uddannelse uden grænser” (bemærk hvor godt navnet passer til musikken uden grænser). Da journalisten begyndte at spørge ind til hvilken form for musik jeg spillede, som noget af det første, blev han hurtigt fanget i den uforståelighed der var for ham ved at satse på så snæver en genre. Du kan læse resultatet af interviewet her:

    “Morten brænder for den snævre jazz”

    (Jeg ved godt siden er lidt ubehagelig at læse på, men det er det bedste de har)