RSS Feed

november, 2008

  1. Efter sangskriverdagene

    november 1, 2008 by Morten Mosgaard

    Det var i den forgange uge havde undertegnede og Vibeke Falden arrangeret en workshop og to koncerter. Workshop og koncert har jeg skrevet mere om tidligere her på siden, men den sidste koncert har endnu ikke været nævnt.

    Første ting først:

    Onsdag mødtes vi kl. 12, fire lokale sangskrivere, og en instruktør for i bibliotekets lækre omgivelser at holde en sangskriver workshop. I forhold til konservatoriet er sangskriver delen egentlig, i min verden, noget helt andet. Det der med at skrive egne sange, fordi at det er det man gør, hænger ikke så godt sammen med den undervisning man har på konservatoriet – man skal i hvert fald selv gøre plads til dem hvis de skal være der. Det er en gammel, god hobby at skrive sange for mit vedkommende, og jeg har savnet at komme ud med det, at spille det for andre mennesker og dyrke den disciplin der hedder at være sangskriver. Workshop dagen i onsdags var en perfekt dag på det punkt, jeg fik lov til at være sangskriver fordi det var det jeg var, og vi mødtes på midten for at høre hinandens sange og snakke om den musik vi laver. Vores instruktør Roar Amundsen havde en personlig samtale, man vil vel kalde det coaching idag, hvor der blevet taget udgangspunkt i hvor man som sangskriver var og hvor man gerne ville hen. Derudover var der tid til lidt co-writing, hvor jeg fik fornøjelsen af at skrive med Vibeke Falden, det blev en forrygende duet med manden og damen som begge havde flirtet med den samme mand, og han havde brændt dem begge af. Son of a three timin’ …!

    Om aftenen var der koncert med os alle 5 i bibliotekets nye café drevet af Kaffé Fair, det var lille men utrolig hyggelig intim koncert ud fra princippet “Songwriters In A Round” hvor man sidder på en lang række, eller halvcirkle, og skiftes til at spille en sang. Super koncept.

    Anden dagen:

    På anden dagen som var Spil Dansk Dagen, havde vi arrangeret en koncert i samarbejde med DMF Hjørring og Hjørring Kommunes Arrangementspulje. Koncerten var en “songwriters in a round” koncert med undertegnede, Vibeke Falden og en ung lokal sangskriver fra MGK i Hjørring, Renée Søndergaard. Det var en sparsomt besøgt koncert, men dem der kom fik sig en rigtig god oplevelse med tre meget forskellige sangskrivere.

    Overall:

    Det har været en fornøjelse at spille ugens to sangskriver koncerter, og jeg bestemt blevet mere motivere til at sætte gang i min personlige sangskrivning igen. Der er altid en god udvikling i at skrive egne numre, ud fra de omgivelser man befinder sig i. I den sidste tid har min sangskrivning tydelig båret for meget præg af at være en forholdsvis praktisk sangskrivning, hvor jeg skulle skrive det jeg havde brug for. Det er en god evne at have, men jeg er ualmindelig glad for at få gang i den anden del af sangskrivningen som bestemt er lige så udviklende om ikke mere.